‹ Alle indlæg

Fordel dagens praktiske gøremål i familien

En madpakke mangler, toiletrullen er brugt op, fritidstøjet skal vaskes, og nogen skal huske at hente. Når I skal fordele dagens praktiske gøremål, handler det ikke kun om at få sat flueben ved opgaverne. Det handler også om, at ansvaret er synligt og delt, så én person ikke skal holde styr på det hele i hovedet.

I mange familier opstår de små irritationer ikke, fordi nogen ikke vil hjælpe. De opstår, fordi opgaverne er usynlige, bliver sagt i forbifarten eller ender i en besked, der forsvinder mellem andre beskeder. Med en enkel fælles måde at planlægge på bliver det lettere at se, hvad der skal ske - og hvem der tager sig af det.

Start med det, der faktisk fylder i hverdagen

Praktiske gøremål er mere end støvsugning og opvask. Det er også at tjekke kalenderen for næste uges arrangementer, skrive mælk på indkøbslisten, finde gymnastiktøjet frem og planlægge aftensmad. Netop de små ting kan fylde meget, fordi de kommer igen hele tiden og ofte skal huskes på bestemte tidspunkter.

Begynd med at se på en almindelig uge hos jer. Hvornår bliver der typisk travlt? Måske er det mandag morgen, når alle skal ud ad døren, eller torsdag sidst på dagen, hvor der både er aktivitet, aftensmad og indkøb. Det giver sjældent mening at lave en meget detaljeret plan for alt. Men det kan give ro at få de tilbagevendende knudepunkter frem i lyset.

En familie med mindre børn kan for eksempel have brug for faste opgaver omkring madpakker, vasketøj og skiftetøj. I en familie med større børn kan det være mere relevant at dele ansvaret for opvaskemaskinen, oprydning, kæledyr eller indkøb. Der findes ikke én rigtig fordeling. Det vigtige er, at den passer til jeres hverdag og kan justeres, når hverdagen ændrer sig.

Gør opgaver konkrete nok til at kunne deles

"Kan du lige ordne køkkenet?" kan betyde mange ting. Skal bordet ryddes, madrester i køleskabet sorteres, gulvet fejes eller opvaskemaskinen tømmes? Når opgaver er uklare, er det let at tro, at den anden har gjort noget andet end det, man selv havde i tankerne.

Skriv derfor opgaver, så de kan forstås uden en lang forklaring. "Tøm opvaskemaskinen efter aftensmad" er tydeligere end "hjælp i køkkenet". "Læg tøj frem til i morgen" er nemmere at gå til end "gør klar til morgenen". Det gør det også lettere for børn at være med, fordi de kan se præcis, hvad deres del er.

Det betyder ikke, at familien skal styres som et projekt. Tværtimod. Klare opgaver kan mindske behovet for at minde hinanden om alt undervejs. Når opgaven står ét fælles sted, behøver den ikke blive båret rundt fra person til person.

Del både opgaven og ansvaret for at opdage den

Der er forskel på at udføre en opgave og at opdage, at den skal gøres. Hvis én voksen altid ser, at der mangler tandpasta, at madplanen skal opdateres, eller at vintertøjet skal findes frem, ligger der stadig et stort ansvar hos den person - også selv om andre hjælper, når de bliver spurgt.

Prøv derfor at dele ansvaret i hele kæden. Den, der har indkøb på sin opgave, kan også skrive varer på den fælles liste, når noget er ved at slippe op. Den, der står for aftensmaden en dag, kan tage udgangspunkt i madplanen og se, hvad der mangler. Små skift som disse kan gøre en mærkbar forskel i den daglige koordinering.

Fordel dagens praktiske gøremål efter tid og muligheder

En retfærdig fordeling er ikke altid, at alle gør det samme antal ting. Nogle opgaver tager fem minutter, mens andre kræver planlægning og opmærksomhed gennem flere dage. Arbejdstider, fritidsaktiviteter og overskud kan også variere fra uge til uge.

Tal derfor hellere om, hvad der er realistisk, end om en perfekt ligelig liste. Hvis den ene har sene vagter i en periode, kan den anden måske tage flere opgaver hjemme - og så kan fordelingen ændres igen senere. Det afgørende er, at opgaverne ikke bare glider over til den, der tilfældigvis opdager dem først.

Det kan hjælpe at skelne mellem faste og løbende opgaver. Faste opgaver har et tydeligt tidspunkt, som at sætte skrald ud eller pakke tasker søndag aften. Løbende opgaver opstår efter behov, som at købe fødselsdagsgave, bestille tid hos frisøren eller rydde op efter en kreativ eftermiddag. Faste opgaver kan ofte ligge som gentagelser, mens løbende opgaver skal være nemme at skrive på, når de opstår.

Lad børnene være med på en overskuelig måde

Når børn får egne, alderssvarende opgaver, bliver de en del af familiens fælles hverdag. Det behøver ikke være stort. At lægge rent tøj på plads, dække bord, fodre et kæledyr eller rydde sin skoletaske kan være en naturlig del af dagen.

Opgavepoint kan være en god måde at gøre indsatsen synlig på. Nogle familier bruger point som et fælles overblik over, hvem der har gjort hvad. Andre kobler point til lommepenge eller små aftaler derhjemme. Det virker bedst, når rammerne er enkle og kendte på forhånd. Formålet er ikke at gøre hvert bidrag til en forhandling, men at give børnene en tydelig plads i samarbejdet.

Vælg hellere få opgaver, som barnet kan lykkes med, end en lang liste, der hurtigt bliver uoverskuelig. Og husk, at børn også skal lære opgaven. Første gang kan det være noget, I gør sammen.

Saml kalender, madplan og opgaver ét sted

Dagens opgaver hænger ofte tæt sammen med resten af familiens planer. Hvis kalenderen viser fodbold tirsdag, kan madplanen tage højde for en hurtig aftensmad. Hvis der mangler ingredienser, skal de på indkøbslisten, før nogen handler. Når disse ting er spredt mellem papir, beskeder og forskellige apps, bliver det sværere at se sammenhængen.

Et fælles overblik gør ikke alle dage forudsigelige. Der kommer stadig beskeder fra skolen, ændrede arbejdstider og planer, der rykker. Men det giver familien et sted at starte, når noget ændrer sig. I stedet for at spørge rundt eller lede efter den seneste besked kan I se kalender, madplan, indkøbsliste og opgaver i samme sammenhæng.

I Vores Hjem kan familien samle netop de dele: fælles kalender, madplan med opskrifter, indkøbsliste, opgaver med point og vagter. Det kan være en enkel måde at gøre hverdagens aftaler og ansvar synlige for alle, uden at planlægningen skal fylde mere end nødvendigt.

Lav et kort ugentligt kig frem

I behøver ikke holde et langt familiemøde for at få bedre overblik. Ti minutter på et fast tidspunkt kan være nok til at kigge på den kommende uge. Hvem har travle dage? Hvilke aftaler påvirker aftensmaden? Er der særlige opgaver, indkøb eller ting, der skal pakkes?

Det korte kig frem fungerer bedst som en praktisk samtale frem for en evaluering af, hvem der gjorde hvad forkert. Hvis noget ikke blev nået, kan I tale om hvorfor. Måske var opgaven for uklar, lå den på et dårligt tidspunkt, eller var den bare ikke længere relevant. En plan skal kunne ændres, ellers bliver den hurtigt endnu en ting, man skal leve op til.

Giv også plads til de dage, hvor planen ikke holder. Nogle gange bliver aftensmaden enklere end tænkt, og vasketøjet må vente til i morgen. Et fælles overblik skal støtte familien, ikke skabe dårlig samvittighed.

Når de praktiske gøremål er synlige og fordelt på en måde, der passer til jer, bliver det lettere at hjælpe hinanden uden at skulle huske på alt for hinanden. Det giver plads til, at hverdagen må være travl - uden at én person behøver stå alene med overblikket.

Læs også

• Opgavepoint eller lommepenge i familien?
• Hvornår får børn huslige pligter i hverdagen?
• Eksempel på retfærdig opgavefordeling hjemme

Se opgaver og point i Vores Hjem ›